Om forlaget

Fremtiden er nu.

I denne moderne verden, hvor teknologiske fremskridt kun sker i hurtigere tempo, er der brug for eftertænksomhed, til at begribe konsekvenserne af det, der sættes i værk. Noget litteraturen kan give, men i særdeleshed science fiction genren og dens udefrakommende blik på sin egen nutid.

Forlaget Kosmos er et uafhængigt forlag, der fokuserer på udgivelser af en høj kvalitet inden for science fiction genren. En genre hvor utopier og dystopier går hånd i hånd. Forlaget satser på ikke-angelsaksiske sprogområder og en litteratur, der er rig på visioner og gerne har et samfundskritisk eller socialhistorisk blik.