Efter Besøgelsen er der opstået seks zoner på jorden, hvor der sker fænomener som bryder de fysiske love. Antagelsen er, at rumvæsener er skyld i disse zoner. Der er bare ikke observeret nogen rumvæsener. Men inde i zonerne er der efterladt mystiske genstande, og måske har disse rumvæsener efterladt dem med vilje, eller, som titlen på bogen antyder, har de måske bare holdt en picnic i nærheden af jorden og tabt disse ting. Staterne og FN prøver at kontrollere zonerne, fordi der kan udvindes ny teknologi af de mystiske genstande. Men grupper af smuglere, kaldet Stalkers, sætter livet på spil inde i de farefulde zoner for at bjerge genstande ud som de kan sælge på det sorte marked.
En picnic i vejkanten (1972) er en koldkrigsroman om staternes forsøg på at holde ny teknologi hemmelig og styre hvad befolkningerne må vide og ikke vide. Men lige som i den virkelige verden, hvor der altid drypper en smule information ud, trænger stalkerne igennem barriererne og smugler noget med tilbage, hvilket påvirker samfundet. Ofte i en negativ retning, da det bryder op med normaltilstanden. Staterne kan intet stille op, og selv omvendte stalkers, der opkøber genstande og smugler dem tilbage, ind i zonerne, må give fortabt. Verden ændrer sig, fordi de økonomiske gevinster er for høje.
Zonernes påvirkning kan læses i lyset af globaliseringen, hvor verdens ideologier mødes og smelter sammen. I En picnic i vejkanten går samfundet fra den kommunistiske utopi til en kapitalistisk realisme, og giver på den måde anslag til Sovjetunionens snarlige undergang.