Paul Scheerbart (1863-1915), digter, romanforfatter, arkitekturteoretiker, pacifistisk-anarkistisk utopist, eksperimentator udi evighedsmaskiner og glasfantasier og en af de særeste skikkelser i den tyske litteratur omkring århundredeskiftet. Scheerbart blev født i Gdańsk som ellevte barn af en velhavende købmand. Inden han var fyldt 16, var begge forældre og alle søskende døde. Efter afbrudte studier i filosofi og kunsthistorie levede han fra 1887 som fri digter i Berlin og blev snart berygtet for sine evindelige svireture, der udgik fra vinstuen Zum schwarzen Ferkel, hvor også Munch, Strindberg og Przybyszewski holdt til. I protest mod krigen indledte Scheerbart efter sigende en sultestrejke i 1915, men det var sandsynligvis en hjerneblødning, der senere samme år tog livet af ham.
Lesabéndio (1913) er Scheerbarts skønlitterære hovedværk, hvori beboerne på asteroiden Pallas opfører et kæmpemæssigt tårn, der skal forbinde dem med det, der ligger gemt bag spindelvævsskyen over dem. Det er en roman om tiltrækningskraften mellem universets kosmiske legemer og den kunstneriske stræben efter et højere mål.